At blive set for den du er

En total omfavnelse af hvem du er, kan også gøre ondt. En virkeliggørelse af selv samme drømme du går med, bliver nu revet fra dig.

Stående ved siden af dig selv, er bevidstheden pludselig ændret. Du kan ikke gå tilbage.
Når du kigger på andre, ser du kun dem. Intet spejl. Følelsen af at være alene, skal pludselig accepteres som ubetinget kærlighed og for evigt, er nu for altid. Som det altid har været.

Ikke, at du ikke kan rumme det. Men at det føles så mærkbart, pludselig har roen sænket sig, for alvor. Du har igen mere brug for det nære. Mere brug for den anden, denne gang uden betingelser. Du elsker bare.

Som nætterne forsvinder, finder du ud af, at lyset har guidet dig hele vejen. Selvom du gik i vejkanten, kom du alligevel frem. Endnu en rejse kan begynde. En mere direkte facon, der giver dig alt hvad du har brug for netop nu.

Ved at være i stilheden, er du transformeret ind i den du er.
Livet føles nu.
Lige nu.

Ovenikøbet er små bekymringerne forsvundet. Måske var det dét der skulle til? Små bekymringer der stadig ulmede. Nu er du helt stille i universets uendelighed. Du ved hvordan du skaber som skaberen.

Som Jesus sagde: “Whoever believes in me, will do the works I have been doing, and they will do even greater things”

Din sårbarhed og din åbenhed har vist dig hvordan dét at rumme sandheden, gør at dit syn nu ses ovenfra.
Du ønsker intet halvt mere, du kan kun se det hele.

Du kan se skoven i træerne, du kan spejle dig i vandfladens oprindelige natur. Der er intet at vente på mere, du er fuldkommen nøgen i dine perspektiver. Selv fuglene dukker op for at løfte dig.

Hvad folk ved nu er, at din ærlighed er noget i dem selv. De ved nu, at de må åbne det som dækker for deres egen sandhed. Det er det eneste, du spejler nu.

At lande så tungt, imens sneen daler ned som de fineste englekys, er den letteste følelse i rummet. Endelig er alt åbent. Dørene til fortiden lukkes og nuet skinner som aldrig før, direkte og fuldkommen ind i dit hjerte.

Velkommen hjem 💎