4 spørgsmål, der gør at du kommer tættere på dit livsformål

Spiritualitet er noget vi er.

Som den franske filosof Pierre Teilhard de Chardin sagde: “We are not human beings having a spiritual experience. We are spiritual beings having a human experience.”

Livet åbenbarer sig foran dig.

For cirka et år siden fik jeg en opvågning. Efter at have fulgt mit hjerte ubetinget i 4 år (og sikkert ubevidst hele mit liv) stod jeg pludselig der i Søvang, og så lyset. En hel surrealistisk oplevelse pludselig at fatte, at der er mere mellem himmel og jord og at paradis findes her på jorden, lige nu, i dette sekund. WOW.

Det var som om alt var lys, alt var kærlighed.

Jeg havde aktivt taget et valg om at følge mit hjertes visdom. Og jo mere jeg bevægede mig ind i hjertet, jo flere døre åbnede der sig vitterligt foran mig, uden jeg behøvede at skubbe på. Det var som om, at en større universel power tog over når jeg handlede, fra min inderste kerne. Smukt – og underligt let.

Hjertet indeholder alt.

Vi har lært vi skal presse på for at blive til noget, vi har lært at vi skal have en titel, for at være noget. Intet kunne være mere forkert. Hvis du handler fra dit inderste, vil du altid få vist vejen. Udfordringen for det “moderne” menneske idag er, at finde ud af hvilken vej der skal køres, for at finde ind til kernen.
Hvordan handler du udfra dit livsformål (den indre vej)?
Hvordan finder du derind? Vi lever i en støjende verden med 1000 muligheder hver dag og evige forstyrrende elementer, der leder dig væk fra dit livsformål.
Så hvad er din gave? Dit helt unikke talent.
Det kan du kun finde hvis du åbner dit hjerte og går vejen. Men hvilken vej?Hjertets intelligens indeholder alt hvad du har brug for.

Du kan stille dig selv fire spørgsmål for at komme tættere dit livsformål:

 

1. Hvad er min passion?
Hvad får dig til at hoppe ud af sengen om morgenen, med glæde og tilfredsstillelse? Hvor du nærmest ikke kan vente med at komme op.

2.Hvad er mit talent?
Hvad er det du gør, så let som ingenting? (og som du fejlagtigt tror andre også gør let). Når de imponeret siger til dig, at de ville ønske at de kunne det samme som dig, så smågriner du ved tanken, fordi det er så let for dig.
Dine talenter er givet SPECIELT til dig.

3. Hvad er dit behov?
Du har en passion og et talent for at opfylde et behov. Så hvordan kan du bruge din passion og dit talent til at gøre verden til et bedre sted? I stedet for at være den der brokker sig, så vær den der løser det. Brug dit talent til at løse problemet.

4. Dit formål.
Hvorfor er du blevet kaldt her på jorden? Når du følger dit livsformål (den indre vej), arbejder du sammen med Gud (universet, kærlighed, Guddomelighed – kald det hvad du vil). Når du arbejder sammen med Gud, vil alting løse sig og blive opfyldt. Og du ser at alting i dit liv, har ledt dig frem til dette øjeblik. Du har modtaget dit livsformål.

Tagged with: