Tænk hvis vi bare er os selv?

I mørket kan du let falde. Det svære er, at holde udsigten permanent, samt følge de oldgamle skrifter og lade dine veje fører dig tilbage til den højeste form. Tro kan flytte bjerge. Mange fortæller, at den højeste bevidsthed er to “become”.  At troen er så dyb, at du ER.

Der er mange eksempler på ubetinget tro.
Ved et foredrag i den 1000 år gamle kirke i Assisi, måtte den spirituelle lærer Wayne Dyer for første gang i 40 år stoppe op. Han gik i sort. Stod bare dér og savlede. Alle de tilhørende rejste sig og strakte armene frem i sympati. Wayne Dyer beskriver det som en overtagelse. Ved at studere og tro ubetinget på Sankt Francis´ gerninger, blev han til ham.

Ligesom Sankt Francis selv, som de sidste to år af sit liv havde modtaget stigmatiseringen:

I 1224 havde Frans trukket sig tilbage for at bede alene i 40 dage på bjerget La Verna i Appenninerne, og i denne periode synes byrden af Kristi lidelser at havde plaget Frans mere end vanligt. Da Frans kom ned fra bjerget, havde han modtaget stigmatiseringen – Kristi sårmærker på hænder, fødder og i siden. Disse sår forblev hos Frans indtil hans død to år senere.

Som Jesus sagde: “You have to learn to love what you fear”.
Sankt Francis måtte blandt andet elske og omfavne de spedalske, som var dem han frygtede. Og det gjorde han. Ubetinget.

Til min kærlighedsaften i Aarhus, var der en kvinde der sagde: “En af grundene til, at mange har svært ved at elske ubetinget, kan være det svære i at modtage kærlighed. Når du modtager giver du slip og har ingen kontrol, men når du giver er det bevidst.” En interessant tanke. Hvordan modtager du ubetinget? Uden følelsen af gengivelse.

I øjeblikket lytter jeg til en Canadisk vismand, som taler om den direkte linje op til “hvor moder.”
Der hvor alle sjæle kommer fra.
The great source.
After the Big Bang.
Det Guddommelige.
Lyset.
Han taler om dét sted, hvor blomster og planter naturligt vender sig for at modtage deres livskraft. Det sted hvor vinden stammer fra og uden grund skubber havet frem og tilbage. Det sted, hvor alt er i overensstemmelse, og er som det skal være, blot fordi det er.

Måske er det det samme med dig?
Hver gang du er autentisk, når du giver og modtager fra hjertet er du i allignment. Så sker magien. Så bader du i lyset.

De sidste par år, har “Jeg elsker mig selv bølgen” rullet flittigt gennem landet. Det virker som om, at vi stille og roligt er ved at løfte en fælles bevidsthed.

Tænk hvis det virkelig er så simpelt. At du bare skal være dig selv. At det bare er simpelt geometri.
Er det derfor der er startet krige og fordømmelse? Det er jo næsten ikke til at bære. Var Jesus bare hamrende autentisk og troede på sig selv? Er det bare dét de mørke kræfter ikke kan lide? Når nogen skiller sig ud, træder væk fra normen og tror ubetinget på sig selv.

Tænk hvis Guds lys, bare er dig selv ;-)

Sjælen har aldrig kunne lide, når andre prøver at fortælle den, hvad den skal mene og være. Hvad hvis vi bare respekterede hinandens holdninger som dét der var; En unik fremførelse fra en andens verden. Måske vi ovenikøbet kunne lære at elske det? Wow, det ville være smukt. Lytte og ikke dømme. Nikke og svare: “Jeg er ikke enig, men jeg hører hvad du siger”. Hvorfor skal vi absolut være enige?

Kan det være derfor demokratiet ikke virker og revolutionen lader sig vente?

De første 18 år af vores liv, er det meste allerede skematiseret og gjort klart. Vi SKAL lære om kristendommen. Vi SKAL have sløjd og formning. Vi SKAL have tysk. Men hvad hvis det hele er omvendt?
Hvad hvis vi bare skal lære, at være os selv?

Personligt tror jeg mere og mere på afvikling. “We have to unlearn”. Hver gang du deler fra dit autentiske ståsted, din kerne, sandhed og sårbarhed tilkommer det, som er tænkt for dig. Kig omkring dine nære. Hvornår sker der mirakler? Opdag sammenfaldet og tro på det. Tro på dig selv. Ubetinget kærlighed til den du er. Stå i lyset og modtag dit livsformål.

Become.

God påske. <3

Tagged with: